tirsdag den 30. september 2014
søndag den 14. september 2014
Elektroniske tests i den daglige undervisning
Der var engang, hvor man ikke kunne forestille sig at teste eleverne i dansk.
Disse dage er ovre nu, især efter John Hattie med sin undersøgelse Visible Learning (2009) har proklameret, at vejen til god, formativ evaluering er belagt med tests. I mine fag er det faktisk også ret vigtigt at kunne signalere over for eleverne, at gode karakterer ikke kommer af at kunne snakke højest om fallossymboler og politisk korrekte holdninger, synes jeg.
Dansk- og religionsfaget har sin egen viden og dertilhørende kompetencer, der skal opøves og testes. Prøver gør det nemmere for mig at se, om de kan følge med i undervisningen og - ikke mindst- om de læser deres lektier.
Dog skal prøver jo rettes, førend man kan konfrontere eleverne med deres progression eller mangel på samme - og retning tager tid. Noget de fleste af os har mindre og mindre af.
Så mit råd til stressede lærere er, at de skal lære at lave en elektronisk, selvrettende test.
Der er en del gratis platforme til rådighed på nettet. Men hvis det eneste jeg skal er at teste mine elever, er min klare favorit Socrative. Den holder til på hjemmesiden socrative.com samt på deres apps Socrative Teacher og Socrative Student (de er gratis i app store/google play).
Som ved mange andre testprogrammer er det nemt at lave forskellige typer af tests, når først du har en konto eller den rette app. Du skal bruge app'en til lærere til at skabe tests, mens dine elever skal bruge den anden til at besvare dem. Hvis du vil se, hvordan din test ser ud udefra er det en god idé at hente begge apps selv.
Med Socrative kan man igangsætte almindelige tests (med forskellige typer spørgsmål, åbne såvel som lukkede), men også lade eleverne konkurrere i et space race samt lade dem formulere essensen af, hvad de har lært i din time i en exit ticket.
Den første årsag til at jeg sværger til dette program, er at eleverne kan bruge deres iPad eller smartphone via deres app. Nettet på skolen kan jo være... uforudsigeligt, og derfor er det rart at vide, at selvom der er nogle elever i klassen, som ikke kan få gavn af skolens wifi, så kan de bruge 3g/4g nettet på deres telefoner.
Den anden årsag er, at testene ikke kun er selvrettende, men at man i det øjeblik man afslutter testen, får udførlige rapporter tilbage i Excel og pdf, hvor man kan se, hvordan den enkelte elev har klaret sig sammenlignet med klassen i henhold til de forskellige spørgsmål.
Den tredje årsag er, at man kan dele testene mellem lærerne. Når man opretter en test får den et nummer, som man f.eks. kan dele i en faggruppe. I KIKS (Kursus I Korrekt Skriftlighed) vil lærerne i år forsøge sig med elektroniske selvrettende screeningstests, hvilket forhåbenligt vil tage lidt af forberedelsesbyrden. Evaluering afventes.
Men selvfølgelig har elektroniske tests også deres begrænsninger. Adgangen til internettet f.eks.
Jeg foreslår man placerer sig bagerst i klassen, når man tester eleverne elektronisk. På denne måde kan man signalere, at man kan se, hvis de henter hjælp ind på skærmen ved siden af testen.
Hvis de så gør det alligevel, kan man jo håbe på de lærer noget i mellemtiden...
I det første møde i IT-interessegruppen vil vi prøve at lave vores egne tests, og I er selvfølgelig velkomne til at dukke op, selvom I ikke har meldt jer ind i gruppen endnu.
Se eksempler fra socrative herunder...
Disse dage er ovre nu, især efter John Hattie med sin undersøgelse Visible Learning (2009) har proklameret, at vejen til god, formativ evaluering er belagt med tests. I mine fag er det faktisk også ret vigtigt at kunne signalere over for eleverne, at gode karakterer ikke kommer af at kunne snakke højest om fallossymboler og politisk korrekte holdninger, synes jeg.
Dansk- og religionsfaget har sin egen viden og dertilhørende kompetencer, der skal opøves og testes. Prøver gør det nemmere for mig at se, om de kan følge med i undervisningen og - ikke mindst- om de læser deres lektier.
Dog skal prøver jo rettes, førend man kan konfrontere eleverne med deres progression eller mangel på samme - og retning tager tid. Noget de fleste af os har mindre og mindre af.
Så mit råd til stressede lærere er, at de skal lære at lave en elektronisk, selvrettende test.
Der er en del gratis platforme til rådighed på nettet. Men hvis det eneste jeg skal er at teste mine elever, er min klare favorit Socrative. Den holder til på hjemmesiden socrative.com samt på deres apps Socrative Teacher og Socrative Student (de er gratis i app store/google play).
Som ved mange andre testprogrammer er det nemt at lave forskellige typer af tests, når først du har en konto eller den rette app. Du skal bruge app'en til lærere til at skabe tests, mens dine elever skal bruge den anden til at besvare dem. Hvis du vil se, hvordan din test ser ud udefra er det en god idé at hente begge apps selv.
Med Socrative kan man igangsætte almindelige tests (med forskellige typer spørgsmål, åbne såvel som lukkede), men også lade eleverne konkurrere i et space race samt lade dem formulere essensen af, hvad de har lært i din time i en exit ticket.
Den første årsag til at jeg sværger til dette program, er at eleverne kan bruge deres iPad eller smartphone via deres app. Nettet på skolen kan jo være... uforudsigeligt, og derfor er det rart at vide, at selvom der er nogle elever i klassen, som ikke kan få gavn af skolens wifi, så kan de bruge 3g/4g nettet på deres telefoner.
Den anden årsag er, at testene ikke kun er selvrettende, men at man i det øjeblik man afslutter testen, får udførlige rapporter tilbage i Excel og pdf, hvor man kan se, hvordan den enkelte elev har klaret sig sammenlignet med klassen i henhold til de forskellige spørgsmål.
Den tredje årsag er, at man kan dele testene mellem lærerne. Når man opretter en test får den et nummer, som man f.eks. kan dele i en faggruppe. I KIKS (Kursus I Korrekt Skriftlighed) vil lærerne i år forsøge sig med elektroniske selvrettende screeningstests, hvilket forhåbenligt vil tage lidt af forberedelsesbyrden. Evaluering afventes.
Men selvfølgelig har elektroniske tests også deres begrænsninger. Adgangen til internettet f.eks.
Jeg foreslår man placerer sig bagerst i klassen, når man tester eleverne elektronisk. På denne måde kan man signalere, at man kan se, hvis de henter hjælp ind på skærmen ved siden af testen.
Hvis de så gør det alligevel, kan man jo håbe på de lærer noget i mellemtiden...
I det første møde i IT-interessegruppen vil vi prøve at lave vores egne tests, og I er selvfølgelig velkomne til at dukke op, selvom I ikke har meldt jer ind i gruppen endnu.
Se eksempler fra socrative herunder...
![]() |
| Sådan ser "hjemmeskærmen" ud, når man er logget ind som lærer. 606085 er det nummer, som eleverne skal indtaste, for at besvare mine tests. |
![]() |
| Sådan ser det ud, når man skal lave et spørgsmål. I dette tilfælde er det et multiple choice spørgsmål, men du kan også vælge true/false (sandt/falsk) eller open ended (åbent spørgsmål) |
Etiketter:
IT,
IT-interessegruppen,
John Hattie,
Socrative,
tests
mandag den 8. september 2014
Sociale medier og læring
Det tog mig ikke mange minutter at opdage, at der efter sommerferien var adgang til facebook via skolens wifi igen. Mit lærer-jeg grublede. Men min indre IT-entusiast jublede. For selvom fb selvfølgelig er noget af en tidsrøver så gav det mig mulighed for at afprøve et socialt medie i undervisningen.
Mit udgangspunkt var mit valghold i religion. Efter at havde lagt hårdt ud i årets introducerende forløb med mange teorier og tests, besluttede jeg mig for at starte andet forløb "Nordisk religion i fortid og nutid" op med en variation af fænomenologisk teori og noget, som var helt anderledes.
I grupper, som gik på tværs af klasserne (mit hold er blandet af abcsp) fik de hver deres nordiske gud at forholde sig til og dertilhørende baggrundslitteratur.
I stedet for at tygge stoffet igennem for dem, skulle de nu bearbejde det til hinanden via facebook.
Instruktionen var enkel:
1. Lav en facebook-profil til din gud.
2. Brug fb's funktioner til at kunne videreformidle viden om myter knyttet til guden, gudens funktioner, gudens familie og tilbedelse af guden.
3. Tænk gerne i at udnytte funktionerne "likes", "vægopslag", "livsbegivenheder" mv.
Dette skal I fremlægge for resten af holdet den xx september...
Point for faglighed såvel som kreativitet!
Eleverne fandt selv på af at oprette en gruppe "Guderne i Valhal", hvor guderne kunne interagere med hinanden og jeg med dem (uden at blive venner med dem på fb). Resultatet var helt fantastisk. Det er virkelig lykkedes dem at "gå ind i" karaktererne og bruge mediet, som de kender så godt til at formidle deres viden.
I kan se billeder fra facebookgruppen nedenunder.
Det hører til historien, at det faktisk var en fejl, at der var åbnet for facebook. Der er kommet en ny firewall, som blokerer den igen.
Heldigvis ved jeg, at der findes en anden side, "fakebook", hvor man kan udnytte de samme funktioner som det "rigtige" sociale medie i undervisningsøjemed. Det har jeg også skrevet et indlæg om før. Men adressen er: http://www.classtools.net/FB/home-page. Her er funktionerne ikke 100% up to date - men det vigtigste findes: Væggen, likes og muligheden for at være sociale i et medie, som handler om selviscenesættelse.
Men facebook er jo ikke det eneste sociale medie. Jeg ved at ST med succes har anvendt blogs til at få eleverne til at blogge som karakterer i Hemingways univers.
Måske kunne man bruge hashtags på twitter og instragram til at arbejde med at portrættere virkelige såvel som fiktive og mytiske personer, personlighedstyper, socialgrupper, tidsaldre mv.
Og nu synes nogle måske, at jeg lefler for meget for eleverne og at vi også skal passe på ikke at blive for ung med de unge og huske at vi jo repræsenterer "god anderledeshed", som Thomas Ziehe ville sige det. Men mine elever ved jo godt, at de bliver testet efter hvert forløb, så det er jeg slet ikke bekymret for. #Altmedmåde
Mit udgangspunkt var mit valghold i religion. Efter at havde lagt hårdt ud i årets introducerende forløb med mange teorier og tests, besluttede jeg mig for at starte andet forløb "Nordisk religion i fortid og nutid" op med en variation af fænomenologisk teori og noget, som var helt anderledes.
I grupper, som gik på tværs af klasserne (mit hold er blandet af abcsp) fik de hver deres nordiske gud at forholde sig til og dertilhørende baggrundslitteratur.
I stedet for at tygge stoffet igennem for dem, skulle de nu bearbejde det til hinanden via facebook.
Instruktionen var enkel:
1. Lav en facebook-profil til din gud.
2. Brug fb's funktioner til at kunne videreformidle viden om myter knyttet til guden, gudens funktioner, gudens familie og tilbedelse af guden.
3. Tænk gerne i at udnytte funktionerne "likes", "vægopslag", "livsbegivenheder" mv.
Dette skal I fremlægge for resten af holdet den xx september...
Point for faglighed såvel som kreativitet!
Eleverne fandt selv på af at oprette en gruppe "Guderne i Valhal", hvor guderne kunne interagere med hinanden og jeg med dem (uden at blive venner med dem på fb). Resultatet var helt fantastisk. Det er virkelig lykkedes dem at "gå ind i" karaktererne og bruge mediet, som de kender så godt til at formidle deres viden.
I kan se billeder fra facebookgruppen nedenunder.
Det hører til historien, at det faktisk var en fejl, at der var åbnet for facebook. Der er kommet en ny firewall, som blokerer den igen.
Heldigvis ved jeg, at der findes en anden side, "fakebook", hvor man kan udnytte de samme funktioner som det "rigtige" sociale medie i undervisningsøjemed. Det har jeg også skrevet et indlæg om før. Men adressen er: http://www.classtools.net/FB/home-page. Her er funktionerne ikke 100% up to date - men det vigtigste findes: Væggen, likes og muligheden for at være sociale i et medie, som handler om selviscenesættelse.
Men facebook er jo ikke det eneste sociale medie. Jeg ved at ST med succes har anvendt blogs til at få eleverne til at blogge som karakterer i Hemingways univers.
Måske kunne man bruge hashtags på twitter og instragram til at arbejde med at portrættere virkelige såvel som fiktive og mytiske personer, personlighedstyper, socialgrupper, tidsaldre mv.
Og nu synes nogle måske, at jeg lefler for meget for eleverne og at vi også skal passe på ikke at blive for ung med de unge og huske at vi jo repræsenterer "god anderledeshed", som Thomas Ziehe ville sige det. Men mine elever ved jo godt, at de bliver testet efter hvert forløb, så det er jeg slet ikke bekymret for. #Altmedmåde
mandag den 4. august 2014
IT-interessegruppen 2014-15
Kære kolleger,
Nu står vi på tærsklen til et nyt skoleår, og mange af os
sidder allerede nu og gennemtænker årets første forløb. For mit eget
vedkommende har jeg følgende to dagsordener: Hvordan kan jeg integrere IT i
undervisningen, således at det giver mening i samspillet mellem fag, elever og
undertegnede? Dette efterfølges af spørgsmålet: Hvordan kan jeg hjælpe mine
søde kolleger i gang/videre med IT i undervisningen?
Som en slags introduktion til IT-året på BG vil jeg her dele
nogle af de IT-didaktiske tanker, som jeg går rundt og gør mig. Måske vil det
inspirere jer til at melde jer til IT-interessegruppen 2014-15?
Flipped classroom
Hvad angår mine egne projekter for skoleåret 14-15, så
afslørede jeg allerede til PR-mødet inden sidste års afslutning, at jeg har en
ny interesse i det koncept, der hedder flipped classroom. Kort fortalt handler
det om at lave undervisningsvideoer, hvor svært teoretisk stof er ”tygget”
igennem på en måde som man typisk ville gøre det i starten af et
undervisningsmodul. Denne video sætter man så eleverne til at se hjemme som
supplement til lektierne, således at man ”sparer” en tavlegennemgang og i
stedet for kan bruge undervisningen til analyse, diskussion og anden sjov og spas. Man kan også argumentere for, at det hjælper nogle af vores
svageste elever med at forstå teoretisk stof. Der er (selvfølgelig) en hel
didaktisk filosofi bag flipped learning, og der findes lærere rundt omkring i
landet, som konsekvent ”flipper” deres undervisning (tjek f.eks. facebookgruppen her)Så dedikereret er jeg slet
ikke. Jeg mener, det forholder sig med flipped classroom som med så mange andre
didaktiske gimmicks; hver ting til sin tid.
Sidste skoleår lavede jeg en håndfuld videoer, hvoraf to
fungerede rigtig godt i undervisningen. Den ene var en teoretisk gennemgang af
konversionsprocessen til religionsundervisningen, I kan se den her. Jeg brugte
den i forbindelse med en periode af islamforløbet, hvor eleverne skulle
fremlægge projekter. I stedet for at lade alle elever være til stede under alle
præsentationer, delte jeg klassen i to og bad den halvdel af eleverne, som ikke
skulle fremlægge eller se præsentationer om at sætte sig i kantinen, se videoen
og løse en opgave dertil, som skulle uploades til lectio. Den efterfølgende
undervisningsgang var det selvfølgelig den anden halvdel af klassen, som skulle
arbejde med videoen. Det positive ved denne oplevelse var, at jeg var i stand
til at være til stede i undervisningen under fremlæggelserne og samtidig
aktivere den del af eleverne, som normalt ikke var forpligtet til at være
aktive med nyt stof. Indrømmet; dette kan man selvfølgelig gøre på mange måder.
Men det er nu sjældent man som lærer oplever tilfredsstillelsen af at være til
stede to steder på en gang. Så dette trick vil jeg bestemt genbruge; især fordi
jeg jo kan vise videoen igen og igen.
Den video, som er blevet set flest gange (1700 views på
youtube), endda af elever, som ikke er mine egne, er min eksamensvideo til religion c. Denne har været mest populær blandt eleverne, og jeg har fået en
rigtig stor mængde positiv feed back. Jeg lavede den, da jeg sidste år havde
tre religionshold og ærligt talt ikke var meget for at skulle holde det samme
lange foredrag om, hvordan man gik til eksamen tre gange. Så eleverne skulle
som forberedelse til det sidste modul se videoen hjemme, skrive eventuelle
spørgsmål ned og efter disse blev besvaret i undervisningen havde vi masser af
tid til at repetere faglige pointer. Eleverne har selvfølgelig også kunne gense
den i læseferien.
Der findes faktisk rigtig mange undervisningsvideoer på nettet, og hvis man er heldig, kan man finde en, som er så god, at man kan bruge den i sin egen undervisning. De fleste matematiklærere har sikkert hørt om Khan Academy, men på hjemmesiden flipperiet.dk er en lang række danske gymnasiefag repræsenteret med små videoer, måske også jeres?
Hvis I har interesse i at lave jeres egne faglige videoer,
er der forskellige måder at gøre det på.
For mig fungerer det bedst at lave et screencast, hvor jeg
forklarer henover en præsentation. På sin pc/mac kan man bruge programmet
screencast-o-matic, som findes i en gratis basisversion og en billig (15
dollars for et år) pro-version, hvor man nemt kan redigere i sine videoer.
Men ligger man inde med en iPad, som man endnu ikke er
kommet i gang med til undervisningsbrug, så foreslår jeg app’en Explain Everything (19 kr.)
, som faktisk gør det helt fantastisk nemt at optage sine præsentationer i små
bidder. Begge tjenester kan jeg selvfølgelig overtales til at introducere til i
IT-interessegruppen.
Google sites
Det andet vigtige IT-didaktiske projekt bliver i år at
videreudvikle mine elevers google sites. Sidste skoleår oprettede jeg via
google undervisningshjemmesider til tre af mine hold.
Årsagen til at jeg oprettede dem var først og fremmest en
erkendelse af, at hvis man selv udvikler et undervisningsforløb med hvad der
dertil hører af hjemmelavede hand outs, scannede tekster og power points,
mangler eleverne ofte et overblik over forløbets indhold og vigtige faglige
pointer, som de måske i højere grad har, hvis læreren følger en grundbog med
overskuelige overskrifter og konklusioner. Og efter jeg i langt højere grad er
begyndt at bruge video, podcasts og billeder i undervisningen, manglede jeg
også et sted, hvor jeg kunne samle disse og holde eleverne fast på, at også de
visuelle og auditive tekster er en del af undervisningens stof.
Jeg byggede derfor hjemmesiderne op efter et princip, hvor
forløbenes overskrifter var hovedmenuer og undervejs i forløbene tilføjede jeg
undersider med arbejdsspørgsmål, lærernoter og prezi’er.
Det, som dog gør det endnu mere relevant at bruge google
sites i undervisningen, er at det bliver gjort muligt for eleverne at dele
deres arbejde med hinanden. På m-klassens danskside kan I f.eks. se, hvordan
eleverne har delt noter, tegninger og videoer, og der er ikke så lidt stolthed
forbundet med at skabe et produkt, som alle kan bruge nu såvel som til eksamen.
Det er et ret stort stykke arbejde at vedligeholde sådan en
hjemmeside til at begynde med, men som det er med så mange andre ting, så
vænner man sig til det. Personligt oplever jeg, at der er ret stor tilfredsstillelse
i at se mine forløb i ordnede og gennemtænkte menuer, og jeg føler, jeg tager
elevernes daglige arbejde mere alvorligt ved løbende at tage stilling til, hvad
der skal offentliggøres.
Der er mange måder man kan bruge google sites på i
undervisningen. Man kan tilegne dem et enkelt forløb eller man kan bruge dem
til at samle sine egne noter og hjemmestrikkede tekster.
Sidste skoleår introducerede jeg til alt dette på en
IT-workshop, men eftersom flere har efterspurgt et genopslag, så tager jeg den
gerne en gang til i efterårssemestret 2014. Denne gang kan vi i langt højere grad give hinanden feed back på de sites, vi allerede har oprettet og som altid - dele og stjæle hinandens gode idéer.
IT-interessegruppen 2014-15
Inden længe vil jeg sende en besked i lectio, hvor man kan
tilmelde sig IT-interessegruppen. Når man er medlem vil man få direkte besked
om fremtidige møder/workshops og man vil få indflydelse på de emner, der bliver
taget op.
Det er en klar målsætning, at vi holder møderne onsdag
eftermiddag, således at ingen er blokeret af undervisning. Og når man nu
alligevel skal være tilstede på BG, så er det vel oplagt at bruge tiden til
hands on efteruddannelse med søde og sjove kolleger?
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer!
Venlig hilsen Sara
Etiketter:
flipped classroom,
google sites,
IT,
IT-interessegruppen
lørdag den 17. maj 2014
IT-interessegruppen 2013-14
Her er præsentationen til PR den 20.5 om de temaer, som IT-interessegruppen har arbejdet med på BG i 13/14.
Spørg endelig, hvis der er nogle af værktøjerne, som I er interesserede i at arbejde med selv.
Spørg endelig, hvis der er nogle af værktøjerne, som I er interesserede i at arbejde med selv.
torsdag den 9. januar 2014
Oplæg om sekvensering
Her er den præsentation, som vores gruppe udarbejdede om sekvensering i slutningen af sidste skoleår, da vi skulle diskutere konsenvenserne af 100-minutters moduler.
søndag den 15. december 2013
IT og det daglige overblik
Jeg elsker mit arbejde. Men det kræver en del overblik.
Mine fag, som er humanistiske, har tilhørende vejledninger til læreplanen, hvis stofområder er formuleret så åbent progressionsmæssigt, at det (næsten) alene er mig, som bestemmer, hvornår et læringsmål er nået. Dette skal planlægges med henblik på den enkelte elev. Og denne elevorientering er både det, som på den positive side udfordrer mig kreativt og på den mindre positive side udfordrer mit overblik.
Det er med glæde, at jeg hvert år laver nye forløb eller tilpasser mine gamle forløb til mine nye elever, der jo indgår i kontekster, som fra mit perspektiv forandrer sig hvert år. Alt fra, hvilken studieretning, klassekultur og elevtype, der skal undervises, til, hvad der sker uden for klasselokalet på lokalt, nationalt og globalt plan skal jeg tage hensyn efter hver sommerferie. Dette er lig med en masse planlægningsopgaver, som skal løses. Nogle er mere presserende end andre, men når arbejder efter at opfylde en læreplan, så er det klart, at man må se på mikroplanlægningen såvel som makroplanlægningen: Hvad skal der ske i morgen og hvordan hænger det sammen med, hvad skal der ske om tre måneder og igen om to år?
Det er derfor, jeg altid leder efter nye måder, hvorpå IT kan facilitere redskaber, som kan hjælpe mig med at skabe et hurtigt overblik over, hvad jeg skal igang med næste gang jeg har en mellemtime (eller en weekend).
Jeg vil her gerne beskrive, hvordan jeg forsøger at skabe dette overblik med hjælp af IT. Dette gør jeg med henblik på, at andre måske gerne vil vise mig, hvordan de gør det. Måske kan vi hjælpe hinanden til at gøre planlægningen af dagligdagen mindre stressende?
Mit udgangspunkt er de 7 (!) hold jeg underviser plus mine funktioner, der får hver deres kolonne i en almindelig tabel. Herunder skriver jeg de opgaver, som er knyttet til disse hold. De er ordnet efter, hvor presserende de er. Når opgaven er løst, sletter jeg den fra tabellen og kan se, hvad der så er det vigtigste at tage sig af lige nu og her. I kan se et billede her:
Da jeg både bruger macbook og iPad har jeg valgt at lave en to-do liste i Pages (apples version af Word), der, når jeg skriver i det på min computer opdateres automatisk på min iPad via iCloud.
Dette skal ikke være en reklame for apple, for dette kan sagtens lade sig gøre på andre måder, f.eks. ved at bruge google docs.
Det kræver ikke megen granskning af denne tabel for at se dens svagheder: Har man virkelig brug for at se alle sine opgaver i samme dokument hver dag? Øger dette ikke stressniveauet? Desværre har jeg ikke knækket koden til dette spørgsmål endnu. Indtil videre fungerer dette bedst for mig. Men måske I kan give mig et par tips og tricks?
Mine fag, som er humanistiske, har tilhørende vejledninger til læreplanen, hvis stofområder er formuleret så åbent progressionsmæssigt, at det (næsten) alene er mig, som bestemmer, hvornår et læringsmål er nået. Dette skal planlægges med henblik på den enkelte elev. Og denne elevorientering er både det, som på den positive side udfordrer mig kreativt og på den mindre positive side udfordrer mit overblik.
Det er med glæde, at jeg hvert år laver nye forløb eller tilpasser mine gamle forløb til mine nye elever, der jo indgår i kontekster, som fra mit perspektiv forandrer sig hvert år. Alt fra, hvilken studieretning, klassekultur og elevtype, der skal undervises, til, hvad der sker uden for klasselokalet på lokalt, nationalt og globalt plan skal jeg tage hensyn efter hver sommerferie. Dette er lig med en masse planlægningsopgaver, som skal løses. Nogle er mere presserende end andre, men når arbejder efter at opfylde en læreplan, så er det klart, at man må se på mikroplanlægningen såvel som makroplanlægningen: Hvad skal der ske i morgen og hvordan hænger det sammen med, hvad skal der ske om tre måneder og igen om to år?
Det er derfor, jeg altid leder efter nye måder, hvorpå IT kan facilitere redskaber, som kan hjælpe mig med at skabe et hurtigt overblik over, hvad jeg skal igang med næste gang jeg har en mellemtime (eller en weekend).
Jeg vil her gerne beskrive, hvordan jeg forsøger at skabe dette overblik med hjælp af IT. Dette gør jeg med henblik på, at andre måske gerne vil vise mig, hvordan de gør det. Måske kan vi hjælpe hinanden til at gøre planlægningen af dagligdagen mindre stressende?
Mit udgangspunkt er de 7 (!) hold jeg underviser plus mine funktioner, der får hver deres kolonne i en almindelig tabel. Herunder skriver jeg de opgaver, som er knyttet til disse hold. De er ordnet efter, hvor presserende de er. Når opgaven er løst, sletter jeg den fra tabellen og kan se, hvad der så er det vigtigste at tage sig af lige nu og her. I kan se et billede her:
Da jeg både bruger macbook og iPad har jeg valgt at lave en to-do liste i Pages (apples version af Word), der, når jeg skriver i det på min computer opdateres automatisk på min iPad via iCloud.
Dette skal ikke være en reklame for apple, for dette kan sagtens lade sig gøre på andre måder, f.eks. ved at bruge google docs.
Det kræver ikke megen granskning af denne tabel for at se dens svagheder: Har man virkelig brug for at se alle sine opgaver i samme dokument hver dag? Øger dette ikke stressniveauet? Desværre har jeg ikke knækket koden til dette spørgsmål endnu. Indtil videre fungerer dette bedst for mig. Men måske I kan give mig et par tips og tricks?
Abonner på:
Opslag (Atom)










