Nu har vi jo blokeret for adgang til facebook på BG... Men det behøver ikke afholde os fra at bruge tanken bag det sociale medie i undervisningsøjemed.
Jeg har stiftet bekendtskab med et værktøj, der hedder Fakebook, og som findes på denne side: http://www.classtools.net/FB/home-page
Det kan bruges til at oprette sociale profiler for hvad-som-helst: Personer i romaner, videnskabsmænd- og kvinder, guder, politikere, musikere samt teoretiske typer alle af arter: historiske, sociale, psykologiske, ja, kun undervisningsfantasien sætter grænser.
Når eleverne udfylder en profil skal de mindes om at være opmærksom på, at profilen skal udtrykke noget fagligt. Knyt derfor noget relevant tekstmateriale til opgaven, det kan være grundbogsstof eller kildetekster, evt. tabeller og figurer, som eleven skal inddrage i deres profil. Det kan de gøre via facebooks almindelige funktioner: ved at vise, hvad profilen "synes godt om" af videoer og sider, inddrage billeder, statusopdateringer, familie- og hjemstavnsoplysninger, bruge rækkefølgen af statusopdateringer til at vise den historiske linje og meget andet. Eleverne kan endda finde hinandens profiler og blive "venner" med hinandens profiler.
Nedenstående profil er undertegnedes af Snorre Sturlasson (ham, der skrev Snorres Edda) og er faktisk ikke så god, den er mest bare udviklet til at vise, hvad Fakebook kan. Jeg synes, det fungerer som et fint redskab til at gøre et redegørendem evt. analytisk og diskuterende arbejde sjovt, hvis man sørger for at holde elevernes fokus på teksten og det faglige samtidig.
Hvis man bruger google blogs eller sites i undervisningen kan man nemt inkorporere dem, som jeg har gjort herunder: