Bloggen - en gammel kending

Det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, - som I kan læse mere om her.
Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

Hvis man f.eks. har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app'en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps - disse produkter kan nemt deles i blogger-app'en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app'en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.
Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet. 

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf'er på bloggen

Nu er det ikke så lang tid siden vi fik IT-kontoret til at vise lærerkollegiet, hvordan man skriver i en pdf, hvilket jo for mange af os er forudsætningen for at man kan detaljelæse en tekst.
Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, - og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.
Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne: 

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf'er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.

Et forløb med Nearpod

Når man skal finde IT-baserede værktøjer, som kan understøtte undervisningen såvel som aktivere eleverne, mener jeg, at det gælder om at finde et, hvis design ikke ligger for langt væk fra ens undervisningspraksis. Nu ved jeg, at der er mange undervisere der, ligesom jeg, bruger diverse præsentationsværktøjer (Power Point, Keynote, Prezi mv) til at strukturere undervisningen ud fra. Hvis man engang imellem har følelsen at tabe eleverne til deres skærme under præsentationer, så er man måske interesseret i at lære Nearpod at kende; et præsentationsværktøj, hvori man kan integrere små, aktiverende opgaver undervejs.

Et overblik over et udvalg af mine npp's - nearpod-præsentationer

Det fungerer på den måde, at man går på siden Nearpod.com og opretter sig som bruger. 

Herefter kan man lave præsentationer, hvor du ved hvert slide har valgmuligheden for det, som du normalt kan, dvs. skrive noter, indsætte billeder mv. Men herudover kan du vælge en aktivitet, f.eks. stille et åbent spørgsmål, lave en test eller bede eleverne om at tegne et billede eller deltage i et vendespil.

Eksempel på, hvordan jeg har stillet et spørgsmål med udgangspunkt i et billede.

Man kan integrere en hurtig test i præsentationen

Når undervisningen starter, så igangsætter du en live session, og du får en kode på fire bogstaver, som du skal give dine elever. Eleverne går derefter også på nearpod.com eller bruger appen, hvor de logger ind med bogstavkoden, der svarer til din præsentations. De bliver dernæst bedt om at skrive deres navn, så du kan se, hvem, der skriver hvad. Din præsentation vil være på elevernes skærm også, og vil skifte i det tempo, som du bestemmer. Når eleverne når til en aktivitet, så kan du følge med i elevernes svar (eller mangel på samme) og dermed få en fornemmelse for, hvad der sker bag skærmene. Det bedste ved denne funktion er, at alle elever er lige aktiveret i alle opgaver, og at du som lærer dernæst kan udvælge de svar, der skal gennemgås i klassen ud fra det princip, som passer dig bedst; hvadenten man vil høre fra dem, der normalt ikke siger noget eller dem, som kommer med de bedste eller måske de mest uventede svar.

Et anonymiseret eksempel på, hvordan det ser ud, når man får sine elevers svar. Når der står "No answer" er det som reglen fordi eleven har glemt at trykke "send" efter sit svar. Dette skal man være lidt opmærksom på at fortælle eleverne, når man starter med at bruge Nearpod.

Man får ved oprettelsen af en konto i en prøveperiode også adgang til en funktion, som hedder homework, hvilket betyder at man kan sætte en præsentation igang som lektie. Dette gør, at eleverne

kan vise, at de har læst lektier ved at svare på nogle spørgsmål til lektien hjemme. Man kan formulere dem, som man normalt ville i forbindelse med lektiegivningen eller i undervisningens start.
Homework-funktionen medfører, at der er meget mere tid til alt det sjove, da jeg meget hurtigere kan sætte eleverne til det analyserende og diskuterende arbejde; jeg når simpelthen mere i timerne.
Denne funktion har vist sig så effektfuld for mig, at jeg efter prøveperioden faktisk har købt adgang til den. Den var ikke billig, men det er bestemt det værd, for nu gør mine elever på  religion C-holdene rigtig meget ud af at vise mig, at de har læst, da jeg efter hver time noterer mig det, som jeg ser i Nearpod. Jeg har dermed et meget bredt evalueringsgrundlag, hvilket man normalt ikke har i et fag, som kun har en mundtlig dimension.
Her til sidst skal jeg huske at fortælle, at eleverne evaluerer redskabet meget positivt, både fordi det tvinger dem til at deltage og fordi det er lidt sjovt at lave noget anderledes med sin computer end at tage notater.

Hvis I vil se, hvordan mine præsentationer ser ud, så kan I følge dette link og kigge under de forskellige undermenuer til kristendom. Hvis I vil se, hvordan man opretter præsentationer og bruger dem i undervisningen, så se med i videoen nedenunder. Det er ikke mig, men Rikke Tranberg Madsen, der er gymnasielærer i dansk og religion på Greve Gymnasium, som har lavet den til bloggen IT i gymnasiet. 

Index-kompasset

I forlængelse af temadagen om innovation kan man med orientere sig hos INDEX: Design to emprove life, en dansk-svensk organisation , der arbejder med bæredygtigt design, men som også interesserer sig for at sprede budskabet om, hvordan man arbejder innovativt.

Jeg nævnte kort KOMPASSET, som er den innovative procesmodel, de har udviklet, men her i videoen bliver det forklaret i detaljer.

Design to Improve Life Education (Dansk version) from INDEX: Design to Improve Life® on Vimeo.

Ved at følge dette link kommer I til deres hjemmeside, som jeg synes både egner sig til lærere og elever.

Innovation i undervisningen - prezi til temadag

Elektroniske tests i den daglige undervisning

Der var engang, hvor man ikke kunne forestille sig at teste eleverne i dansk.
Disse dage er ovre nu, især efter John Hattie med sin undersøgelse Visible Learning (2009) har proklameret, at vejen til god, formativ evaluering er belagt med tests. I mine fag er det faktisk også ret vigtigt at kunne signalere over for eleverne, at gode karakterer ikke kommer af at kunne snakke højest om fallossymboler og politisk korrekte holdninger, synes jeg.
Dansk- og religionsfaget har sin egen viden og dertilhørende kompetencer, der skal opøves og testes. Prøver gør det nemmere for mig at se, om de kan følge med i undervisningen og - ikke mindst- om de læser deres lektier.

Dog skal prøver jo rettes, førend man kan konfrontere eleverne med deres progression eller mangel på samme - og retning tager tid. Noget de fleste af os har mindre og mindre af.
Så mit råd til stressede lærere er, at de skal lære at lave en elektronisk, selvrettende test.
Der er en del gratis platforme til rådighed på nettet. Men hvis det eneste jeg skal er at teste mine elever, er min klare favorit Socrative. Den holder til på hjemmesiden socrative.com samt på deres apps Socrative Teacher og Socrative Student (de er gratis i app store/google play).
Som ved mange andre testprogrammer er det nemt at lave forskellige typer af tests, når først du har en konto eller den rette app. Du skal bruge app'en til lærere til at skabe tests, mens dine elever skal bruge den anden til at besvare dem. Hvis du vil se, hvordan din test ser ud udefra er det en god idé at hente begge apps selv.

Med Socrative kan man igangsætte almindelige tests (med forskellige typer spørgsmål, åbne såvel som lukkede), men også lade eleverne konkurrere i et space race samt lade dem formulere essensen af, hvad de har lært i din time i en exit ticket. 
Den første årsag til at jeg sværger til dette program, er at eleverne kan bruge deres iPad eller smartphone via deres app. Nettet på skolen kan jo være... uforudsigeligt, og derfor er det rart at vide, at selvom der er nogle elever i klassen, som ikke kan få gavn af skolens wifi, så kan de bruge 3g/4g nettet på deres telefoner.
Den anden årsag er, at testene ikke kun er selvrettende, men at man i det øjeblik man afslutter testen, får udførlige rapporter tilbage i Excel og pdf, hvor man kan se, hvordan den enkelte elev har klaret sig sammenlignet med klassen i henhold til de forskellige spørgsmål.
Den tredje årsag er, at man kan dele testene mellem lærerne. Når man opretter en test får den et nummer, som man f.eks. kan dele i en faggruppe. I KIKS (Kursus I Korrekt Skriftlighed) vil lærerne i år forsøge sig med elektroniske selvrettende screeningstests, hvilket forhåbenligt vil tage lidt af forberedelsesbyrden. Evaluering afventes.

Men selvfølgelig har elektroniske tests også deres begrænsninger. Adgangen til internettet f.eks.
Jeg foreslår man placerer sig bagerst i klassen, når man tester eleverne elektronisk. På denne måde kan man signalere, at man kan se, hvis de henter hjælp ind på skærmen ved siden af testen.
Hvis de så gør det alligevel, kan man jo håbe på de lærer noget i mellemtiden...

I det første møde i IT-interessegruppen vil vi prøve at lave vores egne tests, og I er selvfølgelig velkomne til at dukke op, selvom I ikke har meldt jer ind i gruppen endnu.


Se eksempler fra socrative herunder...

Sådan ser "hjemmeskærmen" ud, når man er logget ind som lærer. 606085 er det nummer, som eleverne skal indtaste, for at besvare mine tests. 

Sådan ser det ud, når man skal lave et spørgsmål. I dette tilfælde er det et multiple choice spørgsmål, men du kan også vælge true/false (sandt/falsk) eller open ended (åbent spørgsmål)

Her ses det, hvordan man kan skabe et åbent spørgsmål på baggrund af en billedfil. Man skal blot uploade sin billedfil til spørgsmålet og så stille sit spørgsmål. Eleven vil kunne se billedet tydeligt. 

Sociale medier og læring

Det tog mig ikke mange minutter at opdage, at der efter sommerferien var adgang til facebook via skolens wifi igen. Mit lærer-jeg grublede. Men min indre IT-entusiast jublede. For selvom fb selvfølgelig er noget af en tidsrøver så gav det mig mulighed for at afprøve et socialt medie i undervisningen.
Mit udgangspunkt var mit valghold i religion. Efter at havde lagt hårdt ud i årets introducerende forløb med mange teorier og tests, besluttede jeg mig for at starte andet forløb "Nordisk religion i fortid og nutid" op med en variation af fænomenologisk teori og noget, som var helt anderledes.

I grupper, som gik på tværs af klasserne (mit hold er blandet af abcsp) fik de hver deres nordiske gud at forholde sig til og dertilhørende baggrundslitteratur.
I stedet for at tygge stoffet igennem for dem, skulle de nu bearbejde det til hinanden via facebook.
Instruktionen var enkel:

1. Lav en facebook-profil til din gud.
2. Brug fb's funktioner til at kunne videreformidle viden om myter knyttet til guden, gudens funktioner, gudens familie og tilbedelse af guden.
3. Tænk gerne i at udnytte funktionerne "likes", "vægopslag", "livsbegivenheder" mv. 

Dette skal I fremlægge for resten af holdet den xx september...

Point for faglighed såvel som kreativitet!

Eleverne fandt selv på af at oprette en gruppe "Guderne i Valhal", hvor guderne kunne interagere med hinanden og jeg med dem (uden at blive venner med dem på fb). Resultatet var helt fantastisk. Det er virkelig lykkedes dem at "gå ind i" karaktererne og bruge mediet, som de kender så godt til at formidle deres viden.

I kan se billeder fra facebookgruppen nedenunder.

Det hører til historien, at det faktisk var en fejl, at der var åbnet for facebook. Der er kommet en ny firewall, som blokerer den igen.

Heldigvis ved jeg, at der findes en anden side, "fakebook", hvor man kan udnytte de samme funktioner som det "rigtige" sociale medie i undervisningsøjemed. Det har jeg også skrevet et indlæg om før. Men adressen er: http://www.classtools.net/FB/home-page. Her er funktionerne ikke 100% up to date - men det vigtigste findes: Væggen, likes og muligheden for at være sociale i et medie, som handler om selviscenesættelse.


Men facebook er jo ikke det eneste sociale medie. Jeg ved at ST med succes har anvendt blogs til at få eleverne til at blogge som karakterer i Hemingways univers.
Måske kunne man bruge hashtags på twitter og instragram til at arbejde med at portrættere virkelige såvel som fiktive og mytiske personer, personlighedstyper, socialgrupper, tidsaldre mv.

Og nu synes nogle måske, at jeg lefler for meget for eleverne og at vi også skal passe på ikke at blive for ung med de unge og huske at vi jo repræsenterer "god anderledeshed", som Thomas Ziehe ville sige det.  Men mine elever ved jo godt, at de bliver testet efter hvert forløb, så det er jeg slet ikke bekymret for. #Altmedmåde

IT-interessegruppen 2014-15

Kære kolleger,

Nu står vi på tærsklen til et nyt skoleår, og mange af os sidder allerede nu og gennemtænker årets første forløb. For mit eget vedkommende har jeg følgende to dagsordener: Hvordan kan jeg integrere IT i undervisningen, således at det giver mening i samspillet mellem fag, elever og undertegnede? Dette efterfølges af spørgsmålet: Hvordan kan jeg hjælpe mine søde kolleger i gang/videre med IT i undervisningen?

Som en slags introduktion til IT-året på BG vil jeg her dele nogle af de IT-didaktiske tanker, som jeg går rundt og gør mig. Måske vil det inspirere jer til at melde jer til IT-interessegruppen 2014-15?

Flipped classroom

Hvad angår mine egne projekter for skoleåret 14-15, så afslørede jeg allerede til PR-mødet inden sidste års afslutning, at jeg har en ny interesse i det koncept, der hedder flipped classroom. Kort fortalt handler det om at lave undervisningsvideoer, hvor svært teoretisk stof er ”tygget” igennem på en måde som man typisk ville gøre det i starten af et undervisningsmodul. Denne video sætter man så eleverne til at se hjemme som supplement til lektierne, således at man ”sparer” en tavlegennemgang og i stedet for kan bruge undervisningen til analyse, diskussion og anden sjov og spas. Man kan også argumentere for, at det hjælper nogle af vores svageste elever med at forstå teoretisk stof. Der er (selvfølgelig) en hel didaktisk filosofi bag flipped learning, og der findes lærere rundt omkring i landet, som konsekvent ”flipper” deres undervisning (tjek f.eks. facebookgruppen her)Så dedikereret er jeg slet ikke. Jeg mener, det forholder sig med flipped classroom som med så mange andre didaktiske gimmicks; hver ting til sin tid.

Sidste skoleår lavede jeg en håndfuld videoer, hvoraf to fungerede rigtig godt i undervisningen. Den ene var en teoretisk gennemgang af konversionsprocessen til religionsundervisningen, I kan se den her. Jeg brugte den i forbindelse med en periode af islamforløbet, hvor eleverne skulle fremlægge projekter. I stedet for at lade alle elever være til stede under alle præsentationer, delte jeg klassen i to og bad den halvdel af eleverne, som ikke skulle fremlægge eller se præsentationer om at sætte sig i kantinen, se videoen og løse en opgave dertil, som skulle uploades til lectio. Den efterfølgende undervisningsgang var det selvfølgelig den anden halvdel af klassen, som skulle arbejde med videoen. Det positive ved denne oplevelse var, at jeg var i stand til at være til stede i undervisningen under fremlæggelserne og samtidig aktivere den del af eleverne, som normalt ikke var forpligtet til at være aktive med nyt stof. Indrømmet; dette kan man selvfølgelig gøre på mange måder. Men det er nu sjældent man som lærer oplever tilfredsstillelsen af at være til stede to steder på en gang. Så dette trick vil jeg bestemt genbruge; især fordi jeg jo kan vise videoen igen og igen.

Den video, som er blevet set flest gange (1700 views på youtube), endda af elever, som ikke er mine egne, er min eksamensvideo til religion c. Denne har været mest populær blandt eleverne, og jeg har fået en rigtig stor mængde positiv feed back. Jeg lavede den, da jeg sidste år havde tre religionshold og ærligt talt ikke var meget for at skulle holde det samme lange foredrag om, hvordan man gik til eksamen tre gange. Så eleverne skulle som forberedelse til det sidste modul se videoen hjemme, skrive eventuelle spørgsmål ned og efter disse blev besvaret i undervisningen havde vi masser af tid til at repetere faglige pointer. Eleverne har selvfølgelig også kunne gense den i læseferien.

Der findes faktisk rigtig mange undervisningsvideoer på nettet, og hvis man er heldig, kan man finde en, som er så god, at man kan bruge den i sin egen undervisning. De fleste matematiklærere har sikkert hørt om Khan Academy, men på hjemmesiden flipperiet.dk er en lang række danske gymnasiefag repræsenteret med små videoer, måske også jeres?

Hvis I har interesse i at lave jeres egne faglige videoer, er der forskellige måder at gøre det på.

For mig fungerer det bedst at lave et screencast, hvor jeg forklarer henover en præsentation. På sin pc/mac kan man bruge programmet screencast-o-matic, som findes i en gratis basisversion og en billig (15 dollars for et år) pro-version, hvor man nemt kan redigere i sine videoer.

Men ligger man inde med en iPad, som man endnu ikke er kommet i gang med til undervisningsbrug, så foreslår jeg app’en Explain Everything (19 kr.)  , som faktisk gør det helt fantastisk nemt at optage sine præsentationer i små bidder. Begge tjenester kan jeg selvfølgelig overtales til at introducere til i IT-interessegruppen.

Google sites

Det andet vigtige IT-didaktiske projekt bliver i år at videreudvikle mine elevers google sites. Sidste skoleår oprettede jeg via google undervisningshjemmesider til tre af mine hold.

Årsagen til at jeg oprettede dem var først og fremmest en erkendelse af, at hvis man selv udvikler et undervisningsforløb med hvad der dertil hører af hjemmelavede hand outs, scannede tekster og power points, mangler eleverne ofte et overblik over forløbets indhold og vigtige faglige pointer, som de måske i højere grad har, hvis læreren følger en grundbog med overskuelige overskrifter og konklusioner. Og efter jeg i langt højere grad er begyndt at bruge video, podcasts og billeder i undervisningen, manglede jeg også et sted, hvor jeg kunne samle disse og holde eleverne fast på, at også de visuelle og auditive tekster er en del af undervisningens stof.

Jeg byggede derfor hjemmesiderne op efter et princip, hvor forløbenes overskrifter var hovedmenuer og undervejs i forløbene tilføjede jeg undersider med arbejdsspørgsmål, lærernoter og prezi’er.

Det, som dog gør det endnu mere relevant at bruge google sites i undervisningen, er at det bliver gjort muligt for eleverne at dele deres arbejde med hinanden. På m-klassens danskside kan I f.eks. se, hvordan eleverne har delt noter, tegninger og videoer, og der er ikke så lidt stolthed forbundet med at skabe et produkt, som alle kan bruge nu såvel som til eksamen.

Det er et ret stort stykke arbejde at vedligeholde sådan en hjemmeside til at begynde med, men som det er med så mange andre ting, så vænner man sig til det. Personligt oplever jeg, at der er ret stor tilfredsstillelse i at se mine forløb i ordnede og gennemtænkte menuer, og jeg føler, jeg tager elevernes daglige arbejde mere alvorligt ved løbende at tage stilling til, hvad der skal offentliggøres.

Der er mange måder man kan bruge google sites på i undervisningen. Man kan tilegne dem et enkelt forløb eller man kan bruge dem til at samle sine egne noter og hjemmestrikkede tekster.

Sidste skoleår introducerede jeg til alt dette på en IT-workshop, men eftersom flere har efterspurgt et genopslag, så tager jeg den gerne en gang til i efterårssemestret 2014. Denne gang kan vi i langt højere grad give hinanden feed back på de sites, vi allerede har oprettet og som altid - dele og stjæle hinandens gode idéer.

IT-interessegruppen 2014-15

Inden længe vil jeg sende en besked i lectio, hvor man kan tilmelde sig IT-interessegruppen. Når man er medlem vil man få direkte besked om fremtidige møder/workshops og man vil få indflydelse på de emner, der bliver taget op.

Det er en klar målsætning, at vi holder møderne onsdag eftermiddag, således at ingen er blokeret af undervisning. Og når man nu alligevel skal være tilstede på BG, så er det vel oplagt at bruge tiden til hands on efteruddannelse med søde og sjove kolleger?

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer!

Venlig hilsen Sara

IT-interessegruppen 2013-14

Her er præsentationen til PR den 20.5 om de temaer, som IT-interessegruppen har arbejdet med på BG i 13/14.
Spørg endelig, hvis der er nogle af værktøjerne, som I er interesserede i at arbejde med selv.

Oplæg om sekvensering

Her er den præsentation, som vores gruppe udarbejdede om sekvensering i slutningen af sidste skoleår, da vi skulle diskutere konsenvenserne af 100-minutters moduler.